Køb min. 6 vine og få 15% på dem alle. Også udsalgsvine!



Domaine Fagot - Aligoté "Vieille Vigne"

Holy Moses Wineshop

Normalpris 169,00 kr

Inklusive moms.

Om vinen:

Hvis en hvidvin i Bourgogne skal bære Appellation Bourgogne, skal den (i udgangspunktet) laves på Chardonnay. Men man dyrker rent faktisk en anden drue i distriktet: Aligoté. Selv om den kun udgør 6% af det beplantede areal for hvidvinene og førhen altid blev betragtet som lillbroderen til Chardonnay, har flere producenter på det seneste vist, at man også kan lave store vine på Aligoté druen. Herunder Jean Charles Fagot, hvor det må siges at være mere end bare et godt forsøg. I vinen finder vi en utrolig balanceret syre, med noter af overmoden pære og æbler. Masser af fedme og en fin mineralitet.

Fagot familien har boet omkring Chassagne-Montrachet i Corpeau siden 1860. Familien har vin i deres blodårer og Jean-Charles Fagot er 3. generation i familien der dyrker vin i Chassagne-Montrachet. Jean-Charles har fulgt i sine forfædres fodspor ved at gå på ”Lycee Viticole de Beaune” (områdets prestigefulde vinskole), men har også haft en musisk karriere og bla. indspillet plader i Los Angeles. Da Jean-Charles vendte tilbage til sine rødder i midt 90´erne overtog han domænet fra sin far og grundlagde samtidigt restauranten ”Auberge de Vieux Vigneron”. På alle domænets parceller dyrkes jorden efter bæredygtige principper (lutte raisonée) og Fagots vine vinificeres traditionelt, naturligt og med 12 til 14 måneders lagring på fad i domænets kældre.

Smagsnoter:
Dejlig frisk vin. Mere sart en Chardonnayerne. Let saltet - dufter lidt af hav. På den gode måde!

Sammensætning med mad:
Her skal der fisk på bordet. Frem med de flade eller en god bars i ovnen.

Fakta:

  • Druer: 100% Aligoté
  • Lagring: 100% fransk eg
  • AOC: Bourgogne
  • Alkohol: 13%